Udviklingsforeningen Bjerge Sydstrand
 
Billeder fra Bjerge Strand området  

FIBERNET

BESTILLING/REGISTRERING
Interesserede lodsejere, som endnu ikke har bestilt fibernet, skal registrere sig hos Fibia og bestille den løsning, man ønsker. Her er link til en trin-for-trin vejledning i, hvordan det gøres. KLIK HER:

Prisen for tilslutninger gratis indtil 30.6, herefter kr. 1995,-. Der er en bindingsperiode på 6 mdr. Fiberen leveres til ønsket facade i stueplan, og desuden en fiberboks med indbygget wi-fi og router (til trådløs og/eller kablet forbindelse til enhederne). Boksen er husets ejendom, mens kablet ind til huset forbliver Fibias ejendom og forbliver i huset selv efter evt. opsigelse af aftalen..

HVEM KAN FÅ FIBERNET
Parceller på Bjerge Sydstrand, der har mulighed for at få tilslutning til Fibia's fibernet:
SE KORTET HER:

Hvis et vejlav kræver, at gravning gennem indkørsler og i vejbaner (ikke asfalterede) skulle genfyldes med 25 cm frisk vejgrus øverst, kan der opstå en situation hvor Fibia ikke kan få en gravetilladelse hos kommunen. Det kan i værste fald betyde, at de ikke kan grave fibernet ned på den pågældende vej.

Der bliver lavet vejeftersyn 3 mdr. efter afsluttet projekt med kommunen og igen 1 års gennemgang. Hvis noget mod forventning ikke er lavet ordentligt, skal Fibia naturligvis udbedre det.

Detaljeret tidsplan, for gravning, tilslutning og færdigmelding, vil kunne ses under menupunktet NYHEDSOVERBLIK, så snart den foreligger. Tidsplanen forventes klar omkring uge 16/2020

FIBERKABLET PÅ MATRIKLEN
Fra skel til husfacade lægges fiberkablet i jorden enten ved at skyde det ind i den udstrækning, det er muligt, eller ved at grave en rende. Opgravningen reetableres i samme stand, som det modtages.
Fibia kontakter den enkelte husstand for en aftale om den præcise dato. Er man ikke til stede i huset, skal stedet, hvor fiberen skal gå ind i huset markeres, hvorefter Fibia laver en tegning af tilslutningen. Når boksen skal monteres, skal der være en beboer over 18 år til stede. Når teknikeren har installeret fiberboksen i huset, virker nettet.

LØSNINGER
Sommerhuspakken inkluderer en hastighed på 50/50 Mbit og koster 199 kr./ md.
Denne løsning kan leveres til alle huse, som er registreret som sommerhus. Er man fastboende er betingelsen den, at huset ved et salg igen har sommerhusstatus.

Forbindelsen kan sættes i hvile.
Det koster 49 kroner at aktivere en hvileperiode, og man kan sætte sit abonnement i hvile allerede efter én måned. Et hvilende abonnement koster herefter 49 kroner pr. måned det er sat i hvile. Det er uden omkostning at genaktivere sit abonnement efter en hvileperiode.

Se brochuren Waoo-fritid. KLIK HER:

Andre løsninger med større hastighed kan ses her:

Fibia giver ingen prisgarantier frem i tiden. Man kan ikke vælge en løsning med lavere hastighed før efter bindingsperiodens udløb. Man kan dog altid vælge en hurtigere løsning end 50/50 Mbit, men så kan forbindelsen ikke længere sættes i hvile.

Fibia arbejder i øjeblikket på at åbne deres fibernet for andre udbydere. Det forventes, at de åbner op på den anden side af sommerferien, og herefter skal der laves aftaler med udbyderen, som ønsker at levere på Fibias fibernet. Det giver en mulighed for på sigt at vælge den udbyder, som man måtte ønske.

TV-PAKKER
Her er link til Waoo TV-pakker:
Hvis man har Fibia internet i sin helårsbolig, har man mulighed for at tage sin TV pakke med via streaming.
Hvis man har en TV pakke fra waoo i sit helårshus, kan man gratis streame den via en tv-boks i sommerhuset via cromecast eller apple tv. Man kan godt købe tv boksen hos Fibia.



Billeder fra Bjerge Strand området
Billeder fra Bjerge Strand området
Billeder fra Bjerge Strand området